Familie sagde “nul” til
vedligehold og varmeregninger
Far, mor og to børn blev træt af ustabiltog nedslidt pillefyr, der gav mere arbejde end varme. Løsningen blev CO2-neutral vindenergi og jordvarme – ognul besvær
Om projektet
Familien Simonsen har siden 2000 boet på en nedlagt landejendom i Gørlev. Som noget af det første skilte familien sig med et udtjent oliefyr. Det var alt for dyrt i drift og blev erstattet af et pillefyr, som med et fingerknips omtrent halverede familiens varmeudgifter. Samtidig gik familien i gang med en gennemgribende renovering af ejendommen, der blandt andet betød mere og bedre isolering samt gulvvarme i boligarealerne.
– Vi var vældig glade og tilfredse i mange år, men med tiden blev pillefyret mere og mere slidt. Det var ustabilt, og vi vidste aldrig, hvornår vi havde varme i huset. Vi brugte efterhånden rigtig meget tid på at holde gang i fyret. Det var uholdbart i længden, og vi begyndte at lege med tanken om “nul vedligehold” og “nul udgifter” til energi og varme, fortæller Tim Simonsen og fortsætter.
– Så i 2012 satte vi en 6 kW husstandsvindmølle op i et hjørne af grunden. Den fungerede fra dag 1, og vi var nu mere end selvforsynende med el. Det var første skridt
næste blev en kontakt til Urhøj, der besøgte os for at rådgive om en driftsikker varmeløsning. De kom hurtigt frem til at anbefale et Vølund-jordvarmeanlæg, som henter CO2-neutral energi fra jorden, mens selve varmepumpen skulle drives af møllestrøm – og den havde vi jo så rigelig af.
Kombination med overskud
Som foreslået, så gjort, og i 2013 fik familien gravet 600 meter jordslanger ned i en mark ved gården. Væsken i slangerne opvarmes af jordens energi og omdannes derefter af varmepumpen til varmt vand i hanerne og gulvvarme i huset. Varmepumpen er installeret i et skab på størrelse med et køleskab. Her sidder også betjeningspanelet.
– Vi kan følge status og drift på displayet, men vi har sjældent behov for at justere noget. Der er i praksis intet arbejde med anlægget, hvilket er en fantastisk fornemmelse efter mange år med det gamle pillefyrs luner og drillerier. Nu har vi stabil og behagelig varme og rigeligt med varmt vand, så vi alle fire kan gå i bad lige efter hinanden
Tim Simonsen tilføjer, at han i begyndelsen havde svært ved at tro på de tekniske specifikationer om input og output, som Urhøj oplyste
– Jeg troede ikke helt på deres tal, men vores bimåler viser, at vi bruger under 5.000 kWh el til produktion af varme og brugsvand. Og så har vi tilmed et par tusinde kilowatttimer el til overs, som vi sælger til elselskabet.

Familien Simonsens bolig er på ca. 150 kvm. og opvarmes af en jordvarmepumpe fra Vølund Varmeteknik, leveret og installeret af Urhøj. Model Fighter 1250 er frekvensreguleret og tilpasser sig effektivt varmebehovet gennem året med en ydelse på 4-16 kW. Med indbygget varmtvandsbeholder på 160 liter.
Kontakt os nu og få et tilbud på varmepumper eller andre miljøvenlige løsninger til din bolig
Ønsker du at vide mere om, hvordan en luft til luft varmepumpe kan forbedre energieffektiviteten og komforten i din bolig? Kontakt os i dag og få et skræddersyet tilbud baseret på dine specifikke behov.
Fra vores base i Gørlev i Vestsjælland, midt imellem Slagelse og Kalundborg, servicerer vi dagligt kunder på hele Sjælland og fokuserer på at skabe et stærkt, trygt og ukompliceret samarbejde, der gavner vores kunder – hver gang.
Urhøj – miljøvenlig opvarmning, lavere regninger
Kontaktformular
"*" indikerer påkrævede felter
