Flisfyr Kornfyr og Halmfyr
Flisfyr Kornfyr og Halmfyr er både miljø- og budgetvenlige løsninger til opvarmning af boligen, værkstedet eller stalden.
Reka flisfyr:
I vores flisfyrs-løsninger benytter vi blandt andet kedler fra Reka, der siden 1979 har specialiseret sig i produktion af biomassekedler. Rekas kedler består af et magasin til brændsel, en snegl som fører brændslen frem til brændkammeret og en blæser som styrer lufttilførslen til forbrændingen. Reka kedler varierer i størrelser fra 10 kW op til 3,5 MW. I alle de forskellige kedeltyper er der nem adgang til røgkanalerne i kedlen, så de er nemme at rengøre og vedligeholde.
HDG fyringsanlæg:
HDG Compact fyringsanlæg er gennemprøvede, robuste og opdaterede med den nyeste teknik indenfor biomassefyring. HDG er hjemmehørende i Massing (Sydtyskland).
HDG Compact kan med kedelydelser fra 15 til 1000 kW dække de fleste kunders behov og de visionære og gennemtestede løsninger sikrer at anlæggene også matcher markedskravene fremover. Over kedeleffekter på 200 kW opbygges anlæggene som kaskadeanlæg. Det reducerer tomgangstabet i sommerperioden og giver en problemfri drift selv ved ekstremt lave belastninger. Compact-kedlerne kan kombineres med en række forskellige silo udmade-systemer og transportsnegle, der alt efter behov og de bygningsmæssige forhold kan løse næsten enhver opgave.