URHØJ REFERENCER

Udsigt til Storebælt og en lav varmeregning

Familien Regnersgaard har både udsigt til Storebælt og en lav varmeregning i det nyopførte sommerhus ved Bjerge Nordstrand – en varmepumpe henter grøn og billig energi fra jordslanger i sandet under huset.

Familien Regnersgaard har selv tegnet og bygget sit nye 155 kvm. sommerhus ved Bjerge Strand på kanten af Storebælt. Beliggenheden og udsigten er helt unik, og dét har familien i sinde at nyde i fulde drag. Huset er derfor opført i vedligeholdelsesfrie materialer og indrettet med løsninger, der giver familien det bedste indeklima og størst mulig frihed til at slappe af.

– Vi ønsker ikke bruge tiden på at male og vedligeholde, når vi er her, så vi er gået efter de nemme løsninger, smiler Niels Regnersgaard og uddyber:

– Tingene skal ganske enkelt fungere og gøre livet nemt for os. Eksempelvis valgte vi en sikker varmeløsning, nemlig et jordvarmeanlæg. Det har vi også derhjemme i vores helårsbolig, og det er både sikkert og billigt i drift.

Så da familien gravede ud til sommerhusets fundament, blev der ved samme lejlighed lagt 350 meter jordslanger ned i den sandede undergrund. I mere lerholdige jordtyper ville man kunne opnå samme energiudvinding med ca. 50 meter kortere jordslanger.

 

Fokus på indeklima

Jordvarmepumpen i sommerhuset ved Bjerge Strand er et 6 kW-anlæg fra danske Vølund Varmeteknik og installeret af VVS-firmaet Urhøj i Gørlev. Rumtemperaturen kan styres både fra kontakter på væggen og fjernbetjenes med en smartphone eller tablet.

– Vi har valgt intelligent energistyring, hvor de automatiske tagvinduer, ventilationssystemet og varmeanlægget er integreret og taler sammen. Det giver et rigtig behageligt indeklima, fortæller Niels Regnersgaard.

For at undgå at det bliver steghedt indenfor om sommeren eller på solrige vinterdage, er vinduerne mod syd og vest udstyret med særligt solafskærmende glas. Det bremser en stor del af solens varme og minimerer behovet for aktiv køling.

– Vi er rigtig godt tilfreds med de valgte løsninger, og varmeregningen er meget lav, da varmepumpen leverer omkring fem gange mere energi, end den selv bruger. Så vi kan faktisk tillade os at have det varmet op til stuetemperatur, selv om vi ikke er her. Det er sundt for huset.

 

Yderligere oplysninger:

Tom Johansen, indehaver, urhoj@urhoj.dk, tlf. 59 59 71 07, mobil 21 42 77 07

Urhøj ApS, Agertoften 3, 4281 Gørlev, www.urhoj.dk

Niels Peter Skov, kommerciel chef, nps@volundvt.dk, tlf. 26 73 07 51

Vølund Varmeteknik A/S, Industrivej Nord 7 B, 7400 Herning, tlf. 97 17 20 33, www.volundvt.dk

 

Billeder:

Sandvarme. Familien Regnersgaard henter billig og bæredygtig varme fra sandet under det nyopførte sommerhus ved Storebælt. 350 meter jordslanger henter energi ud af sandet og sender den til en Vølund Varmeteknik varmepumpe, som er installeret af Urhøj.

Sydlandsk varme i huset – hele året

Ægteparret Petersen i Korsør kan godt lide at have det varmt, så året rundt står radiatorerne på 26-27 grader. Alligevel er varmeregningen utrolig lav takket være bl.a. solceller og en varmepumpe.

På taget af ægteparret Petersens parcelhus i Korsør kan man se en del af forklaringen på, hvorfor ægteparret med god og grøn samvittighed aldrig behøver at “gå ned på varme” – der er nemlig monteret både solceller og solfangere.

– Ja, vi er næsten selvforsynende med både strøm og varmt vand. I hvert fald i sommerhalvåret, fortæller Tage Petersen og fortsætter:

– Når solen ikke skinner så meget, har vi til gengæld stor glæde af vores luft-til-vand varmepumpe. Den sørger for, at vi har masser af varme i radiatorerne og kan tillade os at skrue op til 26-27 grader i hele huset. Vi kan begge godt lide at have en god varme indenfor. Det skyldes muligvis, at vi har boet i Spanien i mange år.

 

Fra olie til luft

Da ægteparret i 2016 vendte hjem til Danmark, faldt de for 70’er-huset på 150 kvm. i Korsør. En af årsagerne var netop solcellerne og solfangerne, som allerede lå på taget, pointerer Tage Petersen.

– Men den primære varmekilde var et oliefyr, som vi dog straks skrottede. Den tidligere ejer havde boet alene og brugte, hvad der svarer til ca. 18.000 kr. om året på fyringsolie. Vi ønskede i stedet at installere en varmepumpe, for den producerer omkring fem gange så meget varme – lige ud af den blå luft – i forhold til, hvad den bruger af strøm for at køre.

Valget faldt på en 12 kW F2120 luft-til-vand varmepumpe fra danske Vølund Varmeteknik og monteret af VVS-firmaet Urhøj fra Gørlev.

– Vi kunne reelt godt nøjes med en lidt mindre varmepumpe, fortalte Tom Johansen fra Urhøj os, men som sagt vil vi gerne have det lunt. Og selv om vi kun er to personer i det daglige, har vi varme på i alle rum.

Tage Petersen oplyser, at kombinationen af solceller, solfangere og en varmepumpe giver en årlig varmeregning på nul kr. Det betyder, at varmepumpen er tjent hjem på blot seks år.

– Selv uden solfangerne ville investeringen være betalt tilbage på ti år. Derefter har vi stadig meget billig og rigelig varme, som tilmed er bæredygtig, smiler Tage Petersen.

 

Yderligere oplysninger:

Tom Johansen, indehaver, urhoj@urhoj.dk, tlf. 59 59 71 07, mobil 21 42 77 07

Urhøj ApS, Agertoften 3, 4281 Gørlev, www.urhoj.dk

Niels Peter Skov, kommerciel chef, nps@volundvt.dk, tlf. 26 73 07 51

Vølund Varmeteknik A/S, Industrivej Nord 7 B, 7400 Herning, tlf. 97 17 20 33, www.volundvt.dk

 

Billeder:

Lun på billig varme. Tage Petersen og hans kone elsker varme, så radiatorerne er skruet op på 26-27 grader. Alligevel er varmeregningen utrolig lav takket være bæredygtig varme fra bl.a. solfangere og en Vølund Varmeteknik luft-til-vand varmepumpe installeret af Urhøj.

Jordvarme hos Suzanne Brøgger

En af Urhøjs trofaste kunder, Suzanne Brøgger, har bestilt Urhøj til at udskifte sit gamle utjente jordvarmanlæg, til et Nyt strømbesparende anlæg.

Den nye modulerende varmepumpe fra Vølund, sikre en god drift økonomi og har mulighed for styring via Tablet, smartphone eller pc.

Urhøj ønsker Suzanne Brøgger tillykke med den nye varmepumpe.

Jordvarme hos Ubberup Højskole

Ubberup Højskole har halveret sin driftøkonomi ved at udskifte de gamle oliekedler med miljøvenlig jordvarme. Samtidig er CO2-udledningen reduceret til 1/3-del.

Ubberup Højskole er kendt for at hjælpe overvægtige til et sundere og gladere liv. Men skolen sparer ikke selv på kalorierne, når det gælder opvarmning – til gengæld er der skåret helt ind til benet på varmeregningen. Ved at udskifte højskolens gamle oliekedler med miljøvenlig jordvarme er udgifterne til opvarmning halveret. Samtidig er CO2-udledningen barberet kraftigt i bund med over 66
procent.

Gennem 60 år havde Ubberup Højskole opvarmet skolens to afsnit på 2.200 kvm. ved hjælp af oliefyr. Men i takt med olieprisernes himmelflugt og den stigende fokus på global opvarmning og CO2-udledning besluttede højskolens bestyrelse sig i sommeren 2008 at undersøge mulighederne for at installere et jordvarmeanlæg.

Læs hele artiklen her.

Jordvarme til  Odsherred Efterskole

Odsherreds Efterskole er godt på vej til at blive CO2-neutral med solceller og jordvarme – og det giver kontant overskud til elevaktiviteter. I cirka 30 år stod ti gaskedler for produktion af varme og varmt brugsvand på Odsherreds Efterskole.

Tiden var i mere end én forstand ved at løbe fra kedlerne: De var nedslidte og dyre i drift og vedligehold, og samtidig havde skolens ledelse og bestyrelse et stort ønske om en grønnere profil.

Læs hele artiklen her.

Olie Fyr Henning Nielsen

I Vemmelev kan Henning Nielsen nu holde varmen Hans gamle oliefyr er blevet erstattet af to Vølund Pellux 30 kw. træpille fyr. De opvarmer Hennings farestalde og smågrisestalde.

Derud over har Urhøj udskiftet Hennings gamle biofyr med et nyt Reka HKRST-fsk 10 kw.
Det nye Reka anlæg, kan fyre med træpiller, korn, korn-afrens, kirsebærsten og andre biobrændselsprodukter.

Urhøj ønsker Henning tillykke med de nye anlæg.
Anlægget skal opvarme Hennings store bolig og levere varmt brugsvand til familien.

Jessie og Erik Iversen – Jorden under græsplænen giver dem varmen

Jessie og Erik Iversen har varmet deres hus op med jordvarme i 34 år. Nu har de skiftet varmepumpen: – Så holder vi også varmen resten af vores tid.

Af claus sørensen

– Den står på 22 grader. Vinter og sommer. De fleste nøjes sikkert med 20 grader, men vi gider ikke fryse – heller ikke en kold sommeraften.

Jessie og Erik Iversen varmer deres hus op og forsyner sig med varmt vand for bare 5.-6.000 kroner om året. Varme hentet op af deres egen have: Jordvarme.

Familien har brugt jordvarme i 34 år. I alle de år har anlægget kørt upåklageligt. Men her i sommer skiftede de varmepumpen ud med en ny – leveret og installeret af firma Urhøj fra Gørlev. Firmaet er specialist i jordvarme og varmepumper.

Tjener sig hurtigt hjem

Den slags anlæg giver som regel store straks-besparelser og tjenes hurtigt hjem. Således også hos Jessie og Erik Iversen, som bor Røllikevej 1 i Tølløse.

De regnede, da de besluttede sig i 1981, med, at anlægget havde tjent sig ind på syv år. – Der gik kun tre, fortæller Erik Iversen. Dengang kostede det hele 38.000 kroner inklusive de slanger, der blev gravet ned under græsplænen.

Men hvorfor skifter han og Jessie varmepumpen ud, når den har kørt uden problemer i de mange år?

– Det fungerede godt nok, men der kunne ikke skaffes reservedele længere, og vi vil være sikre på at holde

varmen også i fremtiden, siger de. Så nu skulle det være.

– Man skifter jo som regel også sin bil ud, inden den er kørt helt ned, tilføjer Ejgil Rasmussen fra Urhøj med et smil.

Enkelt og diskret

Slangerne under plænen kan fortsat bruges til at suge varme op fra jorden, så det er alene varmepumpen i bryggerset, der er skiftet ud til en ny model. Pris med montering 78.000 kroner.

Nu som hidtil et Vølund-anlæg, men med helt moderne teknologi. Anlægget sikrer vejrafhængig varmestyring. Det fylder kun som et stort køleskab, er enkelt og diskret at se på, og spindelvævet af rør og samlinger er både fint udført og godt skjult i et smalt skab lige ved siden af.​

En el-patron i anlægget sikrer, at der også er varme nok, hvis det en vinter bliver hamrende koldt ud over det sædvanlige. Men det skal også nærmest blive isvinter, hvis den overhovedet skal i aktion.

Først med jordvarme

Jessie og Erik Iversen var de første i Tølløse, der fik jordvarme. Fjernvarmeværket i byen blev nedlagt. Der blev fra kommunal side satset på naturgas, men Iversens sagde nej til gas og valgte jordvarme. Det har de ikke fortrudt.

Udgiften til drift af anlægget er alene strøm til varmepumpen samt et årligt serviceeftersyn. I Tølløse-huset giver det en total årlig driftsudgift på 7.500-8.500 kroner.

– Det hele styres fra selve anlægget. Faktisk passer det sig selv. Vi rører det aldrig. Man behøver ikke rende og skrue på det.

På en lille skærm på anlægget i bryggerset kan Jessie og Erik aflæse oplysninger om aktuelt indeklima, varmt vand og meget mere.

Installation, tilpasning og igangsætning af det ny anlæg tog to dage. Jessie og Erik Iversen er særdeles godt tilfredse med den måde, det er lavet på. Indpasset i bryggerset, så det: – Vi har kun godt at sige om hele forløbet, siger de og morer sig lidt over, at det gamle anlæg holdt i 34 år. Det er nøjagtigt halvdelen af deres liv. De er begge 68 år og er overbevist om, at det ny anlæg mere end holder deres tid ud.

Fakta

  • Det ny anlæg er en Vølund jordvarmepumpe Fighter 1255 1,5/6 kW med vejrafhængig varmestyring, varmtvandsprioritering og indbygget varmtvandsbeholder.
  • Hos familien Iversen hentes jordvarmen op via 160 meter slanger nedgravet under græsplænen i 90 centimeters dybde. Slangerne er fire centimeter i diameter og fyldt med glykol.
  • Varmepumpen sender væsken rundt i slangerne og henter den varme, som solen har afgivet til jorden, ind i huset og varmer rum og vand op. Vinter og sommer.
  • Et areal på rundt regnet 300 kvadratmeter er i reglen nok til varme og varmt vand til et almindeligt parcelhus.
  • Urhøj er en af landets førende vvs-virksomheder inden for varmepumper og jordvarme og udfører opgaver på hele Sjælland, Fyn og Lolland-Falster.

Holbæk Kunsthøjskole